Parallel – Byg tårn med alle klodserne

I denne variation af ‘Byg tårn’-legene får børnene mulighed for at skabe erfaringer med at opfinde og bygge tårne under nogle regler. Børnene kan måske lave fortællinger omkring tårnene ved siden af hinanden og fortælle hinanden om dem.
Opgaven

Vi bygger hver især et tårn med hele vores bunke byggematerialer. Vi har hver vores plade. Formålet med aktiviteten er, at vi skaber rum til social leg og til fælles snak om byggeprocessen.

Parallel – Byg tårn Vi skaber en motiverende rammesætning for børnene.

Fremgangsmåde

Rammesætning

Forslag til introduktion

Vi skaber en motiverende rammesætning for børnene.

Vi kan fx sige: ”I dag bygger vi tårne. Vi har hver især en bunke byggeklodser, som vi bruger til at bygge vores tårn med. Det handler ikke om at bygge det højeste tårn eller et bestemt tårn, men vi bygger et tårn, vi kan lide. Der er kun én regel: Vi bruger alle byggeklodserne i vores bunke. Vi må gerne bytte klodser undervejs, hvis vi vil.

Vi øver os i at bygge sammen, og vi prøver at bruge vores foreløbige erfaringer til at reflektere over legen i fællesskab. Måske lærer vi noget nyt om hinanden i dag, såsom hvordan vi bliver inspireret af forskellige ideer.”

Tid

Legeaktiviteten kan tilpasses rammen af én lektion og varieres alt efter den tid, der er til rådighed, og børnenes dagsform.

Materialer

Vi skal bruge nogle byggematerialer velegnet til tårnbyggeri. Vi kan vælge én slags materiale, som børnene kan lide eller lave et mix af byggematerialer f.eks. Lego, Bakoba eller træklodser. Vi laver en bunke byggematerialer til hvert barn, og de behøver ikke være præcis lige store.

Undervejs i legesessionen støder børnene på udfordringer og succeser, hvor vi kan stoppe op og hjælpe med at få øje på det, der er svært, eller det, der går godt. Det kan vi gøre på flere måder:

Refleksionsrutiner

Når vi får mulighed for at reflektere sammen med børnene over hvilke udfordringer eller opdagelser, der opstår undervejs, kan vi bruge en eller flere refleksionsrutiner. Det kan fx være en læringsfigur med en social strategi, som vi øver os på, en emoji, der beskriver den følelse, vi har lige nu, eller en rating af, hvor godt vi synes, det går med at bygge. På den måde kan en refleksionsrutine hjælpe med at vise og sætte ord på de oplevelser, som børnene får undervejs i legesessionen.

Faciliterende spørgsmål

Vi kan stille faciliterende spørgsmål undervejs til børnene, som de naturligt dukker op i byggeprocessen. På den måde faciliterer vi legesessionen, så vi fortsætte legen og samtidig lære noget af den. Fx:

  • Jeg kan se, at I er gået i stå med at bygge. Gad vide, hvordan vi kan fortsætte?
  • Hov, I er vidst stødt på en udfordring. Skal vi prøve at løse den sammen?
  • Prøv at lægge mærke til, hvad I gør lige nu. Er det mon en samarbejdsstrategi?
Show and Tell

Afslutningsvist i legesessionen giver vi en Show and Tell af vores byggeri, så vi får mulighed for at dele vores erfaringer, refleksioner og følelser om byggeprocessen.

Først fortæller vi om vores tårne og processen med at bygge dem. Vi kan undervejs i fortællingen bruge refleksionsrutiner og reflekterende spørgsmål til at understøtte de opdagelser, der er blevet gjort. Fx:

  • Hvad gik godt?
  • Hvad var svært?
  • Er der noget, I vil gøre anderledes næste gang, vi skal bygge tårne?
Print aktivitet