Erfaringer med CollaboLearn

Hvad angår elevernes engagement og motivation for at deltage i CollaboLearn og gennemføre legesessioner, fortæller samtlige medudviklerne, at eleverne som oftest er motiveret for at deltage. I forhold til hvorfor eleverne oplever motivation, peger en medudvikler bl.a.:

Fordi det ikke hedder skole. Som en af grundene. Og så også fordi det er et uformelt læringsmiljø, så der ikke er de samme krav som i en almindelig undervisningssituation. Og så er det meget mere medinddragende. Vi får deres perspektiver i spil. Det er så åben en opgave, at de kan lave den på deres måde eller på deres niveau, og deres kreativitet bliver ikke bremset. Et hus kan se ud på mange forskellige måder.

Medudvikler fra Langagerskolen

En anden medudvikler kan ligeledes mærke, at det driver eleverne, at de kan få lov til at sætte et præg på aktiviteterne i legesessionerne og dermed have noget medindflydelse.

… når eleverne selv har været med til at vælge, hvad de skulle lave, kan man virkelig mærke deres indre motivation. Fordi de har valgt noget, som de brænder for at bygge. Efterfølgende har vi observeret, at de har haft lettere ved at sætte ord på sessionen, hvordan det har været, fordi de selv har været med til at bestemme, hvad de skulle lave med guidning fra os.

Medudvikler fra Langagerskolen

En tredje medudvikler beskriver, at eleverne er motiverede, fordi de får noget ejerskab over aktiviteten og det, de bygger:

Jeg tror, at det er fordi, det er en blanding af, at det er noget legende, det er ikke røv til sæde med en matematikbog, men det er noget, hvor vi bruger noget materiale såsom LEGO eller byggeklodser, og at der ligesom kommer et produkt ud af det, som man kan få en ejerskabsfornemmelse over. Og det med, at det er noget anderledes, noget de måske ikke er vant til at lave, men som de måske er vant til at lave derhjemme og så får lov til at lave i skolen.

Medudvikler fra Højvangskolen

Medudviklerne understreger, at eleverne får en tryg ramme at udfolde sig i, hvilket blandt andet har betydet, at en elev udviklede sig fra at have sessioner alene med en voksen til at indgå i det med en anden elev.

Elevernes engagement er dog påvirket af, om de aktiviteter, som eleverne skal igennem, er rammesat ordentligt:

Jeg tænker, at ofte er eleverne engageret i at deltage i legesessionerne, men det kommer meget an på, om vi har rammesat øvelsen rigtigt. Der er mange faktorer som tid og rammesætning osv., og om man får rammesat det, så det spiller i forhold til den elev, man har, men jeg synes generelt ja.

Medudvikler fra Højvangskolen

Det udbytte, som medudviklerne beretter om, er eksempelvis af kommunikativ art. En medudvikler fortæller blandt andet, at fokus i sessionerne er at træne elevernes kommunikation, så de eksempelvis lærer at kigge på hinanden, når de snakker sammen. Hun uddyber:  

Men jeg oplever også, at det, de bliver trænet i, er kommunikation, fordi det er det, vi har meget fokus på. Hvad skal man sige, og hvad kan man sige. At man skal huske at kigge på hinanden og man skal huske at aftale ting. Så lige i den situation når de sidder der, der bliver de bedre til det.

Medudvikler fra Langagerskolen

En anden medudvikler fortæller også, at hendes elever er blevet bedre til at sige fra, hvis deres grænser overtrædes. En tredje medudvikler oplever, at hans elever lærer noget ved at skulle forholde sig til hinanden og forholde sig til det at samarbejde.

I forhold til det kommunikative oplever en medudvikler ligeledes, at det skaber noget relationelt eleverne imellem, da eleverne uden for CollaboLearn-konteksten mødes for at bruge tid og energi på at snakke om CollaboLearn aktiviteterne. Hun uddyber:

De får noget med på kontoen efter at være blevet set og hørt i den setting. Og det er noget, de går og tænker videre på i løbet af ugen i forhold til den aktivitet. Der er i hvert fald nogle gange, hvis det er en aktivitet, vi har sat på pause, og de skal bygge videre på senere hen, så kan de gå og bruge tid og energi på at snakke med hinanden om det. Så det giver også noget kommunikation mellem sessionerne de elever indbyrdes, som jeg har. Det der med at blive set og hørt og være noget særligt, det giver noget på selvværdet og relationen mellem dem indbyrdes.

Medudvikler fra Langagerskolen

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt eleverne overfører social læring, nævner flere medudviklere, at det også kræver noget af fagpersonalet. Fagpersonalet kan i situationer hjælpe og huske eleverne på, at den konkrete situation minder om noget nede fra CollaboLearn, og på den måde støtte eleverne i at videreføre noget læring:

Jeg tror, det er vigtigt – især med vores målgruppe – at vi er der til at hjælpe og guide dem. Måske få dem til at huske tilbage på, hvad vi gjorde nede i CollaboLearn-lokalet. F.eks. ved at sige, “kunne man måske bruge noget af det, vi lavede dernede?” eller “kan du huske, da vi snakkede om det?” Så vi ligesom er der til at åbne de døre, for de gør det ikke selv. Det, tror jeg, vil kunne gøre, at de måske kunne føre det videre til andre kontekster.

Medudvikler fra Langagerskolen

Flere medudviklere fortæller, at de har fået et større perspektiv på, hvor social læring opstår, og hvordan det kan tilrettelægges. Eksempelvis fortæller en medudvikler, at hun i forbindelse med sin deltagelse har fået øje på, hvilken indflydelse graden af struktur kan have på den enkelte elev:

Jeg synes egentlig, at når jeg har siddet og skulle planlægge, så har jeg taget højde for, hvor høj eller lav strukturen skulle være for den enkelte elev, fordi det har så stor en indflydelse på deres motivation. Jeg prøver at finde en balance i, hvordan eleven skal indgå i undervisningen, og hvor meget jeg skal byde ind med.

Medudvikler fra Langagerskolen

En række af medudviklerne fortæller også, at de gennem CollaboLearn er blevet opmærksomme på, at social læring kan opstå og ses i mange sammenhænge. I den forbindelse indkredser en medudvikler sin egen læring:

Det med at blive mindet om, at det måske ikke altid kræver så meget, og at det i virkeligheden bare er at finde noget legetøj, skabe et rum og så egentlig bare tage den derfra. At man ser, hvad der sker.

Medudvikler fra Langagerskolen

En medudvikler nævner også, at deltagelsen har givet hende et mere kvalificeret sprog, når det omhandler social læring:

Hvor at her er det nemmere at komme med det konkrete sprog på, hvad er det, vi laver, hvordan gør vi det, og hvor har de rykket sig. Så det bliver mere målbart, og det giver os et redskab til at sætte de der ord på, hvor er barnet lige nu, og hvor er det selvfølgelig, vi gerne vil hen, men også, hvor er det, I derhjemme ser, at barnet er. Så man kan snakke om det i de differentierede arenaer, der er. Der synes jeg, at materialet har været med til at give det der kvalificerede sprog om social læring.

Medudvikler fra Langagerskolen

En medudvikler fortæller desuden, at han har fået et andet kendskab til sine elever. Han nævner eksempelvis, at han bedre forstår de vanskeligheder en af hans elever har:

Der er også det her med, at man bliver tvunget til at blive opmærksom på vores elever. Tvunget til at lære dem at kende på en anden måde. Der er specifikt én elev, som jeg blev meget overrasket over, hvor store vanskeligheder han faktisk har med det sociale. Det vidste jeg godt, at han var udfordret i, men det bliver meget tydeligt for mig, og det giver mig som fagperson et større kendskab til mine elever. Der er lige pludselig nogle andre ting og nogle andre sammenhænge i hans skoleliv herude, hvor det bliver klart, at selvfølgelig kommer vi i problemer her.

Medudvikler fra Langagerskolen

En anden medudvikler fortæller om en situation, hvor han skulle spille et spil med en elev, som ikke normalt befinder sig godt med at spille spil:

Jeg overfører den i høj grad til nogle af de aktiviteter, jeg har oppe i gruppen. I går havde vi faktisk en situation, hvor vi sad og spillede et spil, to elever og mig. En af eleverne er meget bange for at tabe. Det er altoverskyggende, og det fylder rigtig meget i hende, og normalt kan hun ikke rigtig spille spil. Så der går noget tid inden med, at jeg snakker med hende om, hvad der er på spil. Undervejs – vi spiller 3-4 runder – så snakker vi også om, hvad der sker, hvordan vi hjælper hinanden osv. Og i de sidste to spil føler hun sig rigtig godt tilpas. Så hele den ide med at sidde og lave noget, snakke lidt om det og så sidde og lave noget igen. Vekselvirkning mellem det og det at prøve og sætte tingene i spil.

Medudvikler fra Langagerskolen

En tredje medudvikler fortæller at have fået nogle værktøjer og nogle teoretiske begrundelser, som gør, at han bedre kan argumentere for, hvorfor han gør, som han gør. Hertil siger han også, at CollaboLearn har givet ham et fagligt løft:

Det har givet mig et kæmpe fagligt løft til at implementere social læring og en induktiv måde at undervise på. Den der erfaringsbaserede læring. Så jeg tænker helt klart, at jeg er blevet skarpere på, hvad jeg kan præsentere for nogle elever og på den måde få nogle indikatorer, jeg kan kigge efter.

Medudvikler fra Højvangskolen

I forhold til hvad medudviklerne overfører fra CollaboLearn til andre læringsmiljøer, fortæller en medudvikler, at han kan overføre noget af den læring, han har tilegnet sig, til sine almene klasser på Højvangskolen:

Ude i klasserne generelt, der har vi prøvet at tage mange af de her øvelser med ud og prøvet at arbejde med det i klasserne. Vi har prøvet at få noget faglighed med også. Jeg har eksempelvis afholdt en workshop for nyligt, hvor vi prøvede at lade vores deltagere i workshoppen først selv opdage tingene, før vi kom med teorien bag. Så metoden med den erfaringsbaserede læring har jeg taget med videre.

Medudvikler fra Højvangskolen

Medudviklere fra Højvangskolen beretter, at de fremadrettet vil benytte sig af CollaboLearn-materialet. Om baggrunden for at arbejde med materialet i fremtiden fortæller en medudvikler:

Jeg har efterhånden set nok positivt udbytte til at tænke, at det har sin ret. Jeg tror klart, at jeg vil beholde materialet som en skabelon at kunne læne sig op ad.

Medudvikler fra Højvangskolen

I forlængelse af dette peger en medudvikler på, at CollaboLearn fremover kan benyttes i almenklasserne som eksempelvis i trivselsforløb:

Jeg tror, det består og vil blive brugt både nede i Børnefællesskabet, hvor vi har elever med diagnoser og andre former for udfordringer, men samtidig også som trivselsforløb i almenklasser, som vi også allerede har brugt det til. Og til sociale lege i sammenlagte klasser, når klasser bliver rystet sammen. Som sådan nogle samarbejdsøvelser. Så i mange henseender tænker jeg, det bliver brugt.

Medudvikler fra Højvangskolen

For at implementere CollaboLearn på skolerne peger medudviklerne på, at tid er essentielt for at planlægge, gennemføre og dokumentere legesessionerne. En medudvikler forklarer:

En ting jeg ville ønske, det var, at det var prioriteret bedre i skemaet, fordi så ville vi have haft fingrene i det helt tilbage i februar, da jeg startede. At man fik at vide, at det var prioriteret, fordi det, tror jeg virkelig, er afgørende for det her. Og det er det, der har spændt ben nede ved os. At det er blevet nedprioriteret.

Medudvikler fra Langagerskolen

En anden medudvikler fortæller, at han også oplevede, det blev nedprioriteret i starten, men at legesessionerne nu er fastlagt i skemaet:

Jeg kan godt nikke genkendende til det. Nu er jeg startet lidt før jer, men det var også der, vi startede. Men nu er vores fastlagt på skemaet fra 10-11 hver tirsdag. Problemet er, når der er personalesyge. Det er dér, det er sårbart, for så kommer vi ingen steder.

Medudvikler på Langagerskolen

At muligheden for at gennemføre legesessioner udfordres af eksempelvis sygdom, ferie eller andre opgaver i teamet er i det hele taget noget, flere medudviklere nævner har en betydning. En medudvikler nævner, at det er problematisk, fordi det begrænser elevernes udbytte:

… så antallet af gange er bare ikke nok til at kunne oparbejde noget, der minder om et fællessprog, og slet ikke eleverne iblandt. Og det er en kæmpe udfordring for at få det her bredt rigtig meget ud i deres dagligdag. Fordi der er så mange hensyn at tage.

Medudvikler fra Langagerskolen

Flere medudviklere nævner også, at hvis det fremtidige arbejde med CollaboLearn skal sikres på skolerne, er det nødvendigt, at flere får en viden om, hvad det er, og hvad det kan. En medudvikler pointerer blandt andet:

Hvis man gerne vil sikre, at det bliver ved med at leve, så er der flere, der skal have viden. Så skal man have flere oplært i, hvad det går ud på, og have skabt det der fællessprog, så det bliver et fælles tema, så hele skolen har en lille viden om det. Så er der nogle, som har mere viden, så det kan godt være differentieret. Men alle er nødt til vide, hvad det er. Ellers bliver det noget hokuspokus, som nogle få ved, hvad er, og skal bruge tid på. Det skal være forståeligt for alle, hvorfor det er vigtigt at bruge tid på.

Medudvikler fra Langagerskolen

Hertil pointeres det af en medudvikler, at det også er vigtigt, at skolens ledere inddrages. Hun uddyber:

Jeg tror, der er det vigtigt at kunne få alle med fra starten. For eksempel lederne. At de får øje for, hvor vigtigt det her projekt er. At dem, som har rigtig meget at sige, bliver inddraget meget tidligere i den her proces, så de får øje på vigtigheden af projektet. Det, tror jeg, er rigtig vigtigt for, at det kan lykkes endnu bedre.

Medudvikler fra Langagerskolen

En af medudviklerne fortæller, at materialet er velfungerende, da det konkretiserer social læring og giver eleverne noget visuelt, de kan koble læringen op på:

… det er hurtigt nogle flygtige begreber, vi snakker om, som jo er defineret af den kontekst eller situation, der lige umiddelbart er. Så for eleverne hjælper det at have en eller anden ting, der kan vise, hvad det er, vi snakker om eller gør lige nu. Så hjælper de der konkrete ting helt klart med at visualisere ting for dem. Så eleverne har et holdepunkt eller en ting, de kan binde det op på. Det visuelle forstærker, hvad det er, vi snakker om lige nu.

Medudvikler fra Langagerskolen

Konkret nævner medudviklerne, at de er blevet mere erfarne i at lave refleksionsrutiner med eleverne og udvikle egne øvelser.

Jeg er nok gået fra at lave legende læringsaktiviteter uden at være helt skarp på, hvordan jeg skulle lave refleksionsrutiner, og hvordan jeg skulle dokumentere det, til at være meget skarpere til både at lave legende læringsøvelser, til at kunne sætte refleksionsrutiner på, til at kunne dokumentere det og formidle det videre til andre og til at det faktisk bliver en fast del af dagligdagen, og det man gør. Så på den måde er der sket en stor udvikling.

Medudvikler fra Højvangskolen

Medudviklerne angiver, at materialet er velfungerende, fordi det er noget, som fanger eleverne:

Man kan mærke, at de går op i det. Og jeg kan mærke deres oplevelsesgrad, den måde de er deltagende på. Det, synes jeg, er noget af det, som er rigtig spændende ved det. Jeg kan mærke, at det fanger deres interesse.

Medudvikler fra Højvangskolen

Samtidig med at medudviklerne synes, at materialet er velfungerende, oplever de også, at der er nogle udfordringer forbundet med materialet og legesessionerne. En medudvikler fortæller, at det, der blandt andet udfordrer hende, er dokumentationsdelen med refleksionsrutiner og evaluering.

Det er ikke så meget at skabe et legende forløb med de forskellige udfordringer og tilpasninger, der måtte være. Den del synes jeg egentlig, jeg er ret erfaren med. Jeg synes mere, det er den del, hvor vi får refleksionen og evalueringen og netop får lavet bevidstgørelsen for vores målgruppe. Den del af det, hvor vi kan få det gjort konkret eller mere spiseligt for vores målgruppe. Den, synes jeg, er rigtig svær. Evalueringsdelen bliver nemt superoverfladisk. Det er svært at få dem et spadestik dybere ned eller i det hele taget det at lave et refleksionsniveau. Det er faktisk ikke dem alle, der evner det. Og hvordan skal jeg bringe det i spil, støtte dem i det og lave en øvebane i det? Det er den del, jeg synes, er rigtig svær.

Medudvikler fra Langagerskolen

I forhold til hvordan medudviklerne reflekterer over endt legesession, og hvordan de forbereder sig forud for en legesession er det tydeligt, at deres brug af hypoteser og elevmapper er en stor del af både refleksionen og forberedelsen. Medudviklerne opstiller hypoteser forud for legesessionerne og kiggede efter endt legesession på, om der var overensstemmelse mellem det forventede og det, som faktisk skete under sessionen. Om dette siger en medudvikler:

Man har lige brug for at gå ind og skrive det her skema bagefter, for nogle gange kan man godt være lidt fortabt i, hvad det egentlig skulle omhandle, og hvad var det egentlige mål – hvis der var et egentligt mål.

Medudvikler fra Højvangskolen

En anden medudvikler forklarer, at hans refleksion foregår med eleverne efter en endt session. Han fortæller blandt andet om en konkret læringsfigur, der bliver benyttet i refleksionsrutinen:

Jeg har en kollega, hun byggede egentlig bare en LEGO-plade med tre LEGO-mænd på, hvor hun var den i midten og så var der to LEGO-mænd ude i siderne. Den havde hun bygget, fordi hun oplevede, at de to elever, hun havde, snakkede igennem hende i stedet for at snakke med hinanden. Så spurgte hun egentlig bare eleverne, hvad der ville ske, hvis hun tog LEGO-figuren i midten væk. Så var der heldigvis en af eleverne, som sagde: “Så ville vi snakke med hinanden”, og vildere bør sådan en refleksionsfigur ikke være, så længe de kan se og forstå budskabet i den.

Medudvikler fra Højvangskolen