Parallel – Byg nabotårne

I denne variation af ‘Byg tårn’-legene får børnene mulighed for at skabe erfaringer med at opfinde og bygge tårne ved siden af hinanden med samme materialer og på samme område. Måske har tårnene også en fælles fortælling?
Opgaven

Vi bygger hver især et tårn på den samme plade og ved siden af hinanden. Formålet med aktiviteten er, at vi øver os i at bygge, og vi skaber rum for fælles leg.

Parallel – Byg tårn Vi skaber en motiverende rammesætning for børnene.

Fremgangsmåde

Rammesætning

Forslag til introduktion

Vi skaber en motiverende rammesætning for børnene.

Vi kan fx sige: ”Legen handler om at bygge nabotårne. Vi har nogle fælles byggeklodser, som vi bygger med. Vores tårne må gerne være helt forskellige eller ligne hinanden. Det bestemmer vi selv. Der er kun én regel: Tårnene skal være på [denne her plade]. Det bliver spændende at se, hvad vi bygger. Måske kan man gå fra det ene tårn til det andet.”

Vi øver os i at bygge sammen, og vi prøver at bruge vores foreløbige erfaringer til at reflektere over legen i fællesskab. Måske lærer vi noget nyt om hinanden i dag, såsom hvordan vi deler gode ideer og arbejder på samme plade.”

Tid

Legeaktiviteten kan tilpasses rammen af én lektion og varieres alt efter den tid, der er til rådighed, og børnenes dagsform.

Materialer

Vi skal bruge nogle byggematerialer velegnet til tårnbyggeri. Vi kan vælge én slags materiale, som børnene kan lide eller lave et mix af byggematerialer f.eks. Lego, Bakoba eller træklodser.

Undervejs i legesessionen støder børnene på udfordringer og succeser, hvor vi kan stoppe op og hjælpe med at få øje på det, der er svært, eller det, der går godt. Det kan vi gøre på flere måder:

Refleksionsrutiner

Når vi får mulighed for at reflektere sammen med børnene over hvilke udfordringer eller opdagelser, der opstår undervejs, kan vi bruge en eller flere refleksionsrutiner. Det kan fx være en læringsfigur med en social strategi, som vi øver os på, en emoji, der beskriver den følelse, vi har lige nu, eller en rating af, hvor godt vi synes, det går med at bygge. På den måde kan en refleksionsrutine hjælpe med at vise og sætte ord på de oplevelser, som børnene får undervejs i legesessionen.

Faciliterende spørgsmål

Vi kan stille faciliterende spørgsmål undervejs til børnene, som de naturligt dukker op i byggeprocessen. På den måde faciliterer vi legesessionen, så vi fortsætte legen og samtidig lære noget af den. Fx:

  • Jeg kan se, at I er gået i stå med at bygge. Gad vide, hvordan vi kan fortsætte?
  • Hov, I er vidst stødt på en udfordring. Skal vi prøve at løse den sammen?
  • Prøv at lægge mærke til, hvad I gør lige nu. Er det mon en samarbejdsstrategi?
Show and Tell

Afslutningsvist i legesessionen giver vi en Show and Tell af vores byggeri, så vi får mulighed for at dele vores erfaringer, refleksioner og følelser om byggeprocessen.

Først fortæller vi om vores tårne og processen med at bygge dem. Vi kan undervejs i fortællingen bruge refleksionsrutiner og reflekterende spørgsmål til at understøtte de opdagelser, der er blevet gjort. Fx:

  • Hvad gik godt?
  • Hvad var svært?
  • Er der noget, I vil gøre anderledes næste gang, vi skal bygge tårne?
Print aktivitet