Parallel – Byg under tema med forskellige materialer

I denne variation af ‘Byg under et tema’-legene får børnene mulighed for at udforske, hvad det vil sige at bygge egne ideer og skabe erfaringer med at bygge under et tema sammen.
Opgaven

Vi bygger forskellige ting under et fælles tema med hver vores bunke af materialer. Formålet med aktiviteten er, at vi deler og bytter materialer med hinanden. Vi kan også lege og skabe et fælles univers.

Parallel – Byg under et tema Vi skaber en motiverende rammesætning for børnene.

Fremgangsmåde

Rammesætning

Forslag til introduktion

Vi skaber en motiverende rammesætning for børnene.

Vi kan fx sige: ”I dag bygger vi hver især noget under et fælles tema, fx miniby eller zombieinvasion. Der er tre regler, når vi bygger.

  1. Vi bygger hver især noget, der passer med vores tema
  2. Vi har hver en bunke klodser, og vi bygger med klodser fra vores egen bunke
  3. Vi må gerne bytte eller dele klodser mens vi bygger, hvis vi begge er enige om det.

Vi øver os i at bygge sammen, og vi prøver at bruge vores foreløbige erfaringer til at reflektere over legen i fællesskab. Måske lærer vi noget nyt sammen i dag, såsom hvordan vi finder på en historie.”

Tid

Legeaktiviteten kan tilpasses rammen af én lektion og varieres alt efter den tid, der er til rådighed, og børnenes dagsform.

Materialer

Vi kan bruge små legosæt, træklodser, plus-plus, magnetklodser, papir, eller noget helt andet som vi kan lide at bygge med. Vi får hver især en bunke med byggematerialer, og bunkerne skal gerne være forskellige fra hinanden.

Undervejs i legesessionen støder børnene på udfordringer og succeser, hvor vi kan stoppe op og hjælpe med at få øje på det, der er svært, eller det, der går godt. Det kan vi gøre på flere måder:

Refleksionsrutiner

Når vi får mulighed for at reflektere sammen med børnene over hvilke udfordringer eller opdagelser, der opstår undervejs, kan vi bruge en eller flere refleksionsrutiner. Det kan fx være en læringsfigur med en social strategi, som vi øver os på, en emoji, der beskriver den følelse, vi har lige nu, eller en rating af, hvor godt vi synes, det går med at bygge. På den måde kan en refleksionsrutine hjælpe med at vise og sætte ord på de oplevelser, som børnene får undervejs i legesessionen.

Faciliterende spørgsmål

Vi kan stille faciliterende spørgsmål undervejs til børnene, som de naturligt dukker op i byggeprocessen. På den måde faciliterer vi legesessionen, så vi fortsætte legen og samtidig lære noget af den. Fx:

  • Jeg kan se, at I er gået i stå med at bygge. Gad vide, hvordan vi kan fortsætte?
  • Hov, I er vidst stødt på en udfordring. Skal vi prøve at løse den sammen?
  • Prøv at lægge mærke til, hvad I gør lige nu. Er det mon en samarbejdsstrategi?
Show and Tell

Afslutningsvist i legesessionen giver vi en Show and Tell af vores byggeri, så vi får mulighed for at dele vores erfaringer, refleksioner og følelser om byggeprocessen.

Først fortæller vi om vores model og processen med at bygge den. Vi kan undervejs i fortællingen bruge refleksionsrutiner og reflekterende spørgsmål til at understøtte de opdagelser, der er blevet gjort. Fx:

  • Hvad gik godt?
  • Hvad var svært?
  • Er der noget, I vil gøre anderledes næste gang, vi skal bygge?
Print aktivitet