Legeskalaen

Social interaktion i leg ligger på en skala fra solo over parallel og regelstyret interaktion (som f.eks. spil) til frit samarbejde. For at styrke barnet i at bevæge sig mod højre på den lange bane, er det en fordel at have blik for, hvornår man må bevæge sig lidt mod venstre, for at forløbet er meningsfuldt og trygt på den korte bane.

Legeskalaen bruges i forberedelsen til at finde muligheder for at flytte de planlagte aktiviteter frem og tilbage mellem forskellige interaktionsformer alt efter børnenes dagsform. Legeaktiviteterne er derfor opdelt efter legeskalaen, så de altid passer til børnenes sociale form.

Hvordan leger børnene?

Solo

Barnet har sparsom interesse for andre og er optaget af sin egen leg. Barnet kan lege med voksne, hvis disse følger barnets idéer. Det kræver stor anstrengelse at få aktivitet i gang med andre børn.

Parallel

Børnene leger med hver sit, men ved siden af hinanden. Der kan opstå øjeblikke af social interaktion, men følger hovedsageligt egne idéer, tanker, holdninger m.m. Så længe den voksne eller barnet selv styrer, accepteres jævnaldrendes deltagelse.

Spil

Spil er karakteristeret ved struktureret leg med jævnaldrende med meget lidt voksenstøtte. Børnene udviser sociale kompetencer, f.eks. sociale initiativer, vente på tur og accept af rollefordeling under spillets klare regler, som styrer interaktionen. Den voksne indgår ved løsning af konflikter og udfordringer, der kan opstå i afstemningen med hinanden.

Samarbejde

Der er gensidig opmærksomhed og fælles fokus. Børnene lægger en fælles plan og forhandler og problemløser uden en voksen. Børnene tilpasser sig hinanden og situationen.