Teoretisk baggrund

Når vi ser autistiske mennesker med opmærksomhedsproblemer, en stereotyp adfærd, et stort behov for forudsigelighed, og som har svært ved at indgå i sociale sammenhænge, så handler det ifølge den nyeste forskning ikke om socialkognitive vanskeligheder, men derimod om et anderledes sanseapparat.

Predictive Coding-teorien er et eksempel på nyere neuroforskning, som viser, hvordan hjernen fungerer som en krystalkugle, der hele tiden er i gang med at forudsige og skabe mening. Hjernen bearbejder konstant sensoriske indtryk og tester forudsigelser. Hver gang vi oplever en forudsigelsesfejl (verden er ikke, som vi forventer), opdaterer vores hjerne vores indre modeller af verden, og på denne måde lærer og udvikler vi os.

Autistiske hjerners neurologi indbefatter meget neural støj – et overload af sensoriske input, som gør det utroligt svært at danne nøjagtige forudsigelser. Det er især sociale situationer, som bliver uforudsigelige, fordi de er sansespækkede, og konteksten er afgørende for at skabe mening.  Det, at sociale situationer bliver sensorisk overvældende, betyder, at deres indre modeller af verden aldrig bliver velformede. Derfor bliver det så svært for autistiske mennesker at forudsige og dermed navigere og forstå. Autistiske mennesker vil derfor helt naturligt forsøge at skabe et mere forudsigeligt sanseinput, og det ser vi typisk i form af et ekstremt behov for kontrol, tilbagetrækning eller repetitiv adfærd.

I et læringsperspektiv kræver læring derfor mange flere gentagelser for autistiske mennesker og længere tid til at forstå og føle sig tryg i læringssituationen. Den større opmærksomhed på detaljer samt massive mængder af sanseindtryk betyder også, at det er særdeles vanskeligt for autistiske mennesker at overføre viden og tidligere erfaringer til nye sociale samspilssituationer. Deres læring er ofte specifik og kontekstafhængig, fordi den hænges op på konkrete detaljer og situationer, hvilket gør det svært at overføre viden og kunnen fra ét område til et andet. Ofte forbliver sociale kompetencer kontekstspecifik viden og selv efter en vellykket social læringssituation, hvor de indre modeller er opdaterede, står den autistiske person stadig tilbage uden generaliserbare kompetencer, der kan bruges fleksibelt på tværs af kontekster.

Denne autismeforståelse understreger vigtigheden af at facilitere flere gode sociale øvebaner, som giver sociale erfaringer og mere robuste indre modeller. Vi skal altså være varsomme med at afskærme autistiske børn, men i stedet tænke i at designe læringsmiljøer, der rummer tilpasse forstyrrelser, sådan de får mulighed for at udvikle sig socialt og kommunikativt. Vi skal være opmærksomme på at stilladsere den sociale læreproces gennem gentagelser, visualisering og konkretisering af sociale erfaringer, og det er lige præcis, hvad CollaboLearn forsøger at vise eksempler på. 

Vi skal dog også være meget bevidste om ikke at designe normative læringsmiljøer, hvor det er de autistiske børn, unge og voksne, der skal tilpasse sig. Vi ved fra sociologisk forskning i autisme, hvor afgørende det er at give hvert enkelt barn muligheden for at lære ud fra sin egen personlige socialitet. Dvs. vi skal skabe rum for at understøtte autistiske børn i at udvikle deres allerede eksisterende sociale strategier frem for at tillære sig normative måder at være social på.

Referencer

Fiske, S. T. & Taylor, S. E. (2013). Social Cognition: From Brains to Culture. London: Sage.

Mottron, L. & Burack, J. (2006). Autism: A different perception. Journal of Autism and Developmental Disorders, 36(1–3). DOI:10.1007/s10803-005-0048-z

Ochs, E. & Solomon, O. (2010). Autistic sociality. Ethos 38(1), 69-92.

Paldam, E. (2021, november). Play for autistic children is a vital path to social learning that is easily misunderstood. Child and Family Blog.

Paldam, E., Steensgaard, R., Strøm, S., Roepstorff, A. & Gebauer, L. (2022): A robot or a dumper truck? Facilitating social learning across neurotypes. Autism & Developmental Language Impairments.

Pellicano E, & Burr D. (2012). When the world becomes ‘too real’: a Bayesian explanation of autistic perception. Trends in Cognitive Sciences 16(10): 504-510.

Skewes, J, Jegindø, E-M., & Gebauer, L. (2015). Perceptual inference and autistic traits. Autism 19(3), 301–307.

Det underliggende læringssyn, der gennemsyrer alt i CollaboLearn er en konstruktivistisk forståelse af, at udviklende læreprocesser:

• er selvinitierede med indre motivation for udforskning (Piaget)
• indeholder samspil med andre (Vygotsky)
• lægger op til refleksioner over erfaringer (Dewey)
• er skabende, konstruerende og engagerende (Papert)

Med andre ord er læring og udvikling ikke er en transmissionsproces, men en konstruktionsproces, hvor den lærende selv konstruerer sin viden gennem engageret deltagelse i et lærende fællesskab med inspirerende materialer og et meningsfuldt projekt.

Der er mange bud på konstruktivistiske læringsmiljøer. Fx arbejder MIT Media Lab med “de fire P’er” for kreativ læring:

• Project: et konkret projekt, som rammesætter læringsaktiviteten via nogle materialer, en undren/problemstilling eller et tema.
• Passion: flow og begejstring, fordi der er ejerskab og mulighed for udforske netop det, der optager en.
• Peer: læring foregår altid i en social kontekst med samarbejde og feedback.
• Play: læringsmiljøet rummer legekvaliteter såsom udforskning, overraskelse, risikotagning og begejstring.

Selvbestemmelsesteorien udviklet af Deci & Ryan er også en udmøntning af et konstruktivistisk læringssyn, idet teorien viser, hvordan mennesker er motiverede for at lære og udvikle sig, når behovene for Selvbestemmelse, Kompetence og Samhørighed understøttes. Teorien og forskningen bag minder os om, at alle mennesker er motiverede for at lære, og vores opgave som professionelle er at imødekomme menneskets behov for medinddragelse, passende udfordringer og fællesskaber. Når vores behov er opfyldte, ser vi mennesker i trivsel med engagement, villighed, vedholdenhed mv. Når behovene ikke er opfyldte, ser vi mennesker med en udfordrende adfærd, fx apati, vrede, kedsomhed mv. 

Med CollaboLearn-projektet var formålet at designe sociale læringsmiljøer tilpasset neurodiverse børn ud fra et konstruktivistisk læringssyn. Det handler om at stilladsere sociale læreprocesser gennem konkrete erfaringer fra rammesatte konstruktionslege, som motiverer børnene til at deltage og giver mulighed for at udforske og være refleksive sammen.

Facilitering

Social læring er kompleks, varieret og svær at få greb om – særligt for autistiske børn. Der er brug for at gøre læringen konkret og synlig samt mange gentagelser med små variationer for at få meningsfulde erfaringer, som kan blive til læring. Det er en svær proces, som kræver facilitering, så det er børnenes egne opdagelser, der bliver centrum for læringen.

Den konstruktionistiske pædagogik fordrer, at den fagprofessionelle snarere indgår som barnets støttende medudforsker, end som den alvidende kaptajn foran tavlen. En facilitator skaber mulighed for, at en proces kan finde sted uden at give løsningen selv. Det betyder, at den fagprofessionelle som facilitator skaber mulighed for, at børn kan få sociale erfaringer, som de kan reflektere over og gentage, indtil de bliver til læring. Læringscirklen beskriver den læreproces, som facilitatoren skal facilitere. Tanken er, at børnene lærer af egne erfaringer, dvs. såvel deres fejl, frustrationer som succeser.

Referencer

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2012). Self-determination theory. In P. A. M. Van Lange, A. W. Kruglanski, & E. T. Higgins (Eds.), Handbook of theories of social psychology (pp. 416–436). Sage Publications Ltd. https://doi.org/10.4135/9781446249215.n21

Experimentarium (2022). Spiral-projektet: Aktiv og nysgerrig læring. URL: https://www.experimentarium.dk/om-experimentarium/projekter/spiral/

Exploratorium, San Francisco (2013). “Learning Dimensions Framework” & “Facilitation field guide”. URL: https://www.exploratorium.edu/

Petrich, M., Wilkinson, K., & Bevan, B. (2013). It looks like fun, but are they learning? In M. Honey & D. Kanter, (Eds.), Design, make, play: Growing the next generation of STEM innovators (pp. 50-70). New York: Routledge.

Resnick, M. & Rosenbaum, E. (2013). Designing for Tinkerability. In: M. Honey & D.E. Hunter (Eds.) Design, Make, Play pp. 163-181. Routledge, London.

Mennesker lærer, når vi er motiverede til det. Leg er intrinsisk motiverende – vi gør det, fordi vi ikke kan lade være. Derfor er leg også naturligt lærerig og udviklende – vi kaster os nemlig helt ubevidst ud i at afprøve strategier, som vi ikke mestrer i forvejen. Leg indeholder faktisk en række kvaliteter, som giver gode lærings- og udviklingsbetingelser:

• Når vi er indre motiverede, bliver vi selvforglemmende og fortaber os i tid og sted – vi kommer i en følelse af flow.
• Vi tør udforske, tage risici og fejle og er vedholdende på trods af frustration.
• Legen åbner op for mange måder at gøre noget på – der er intet rigtigt eller forkert, og vi er frisat fra følelsen af at skulle udrette, lære noget bestemt og leve op til forventninger og normer.

Disse legekvaliteter skaber betingelser for børns læring, fordi de bidrager til udviklingen af bl.a. intelligens, fortælleevne, fleksibel tænkning, selvregulering, emotionel velbefindende og kreativitet, viser forskning.

Legen er typisk også et socialt læringsfællesskab, fordi legen bl.a. kræver afstemning, mentalisering, forhandling og kompromiser. Selvom sociale læringsfællesskaber er krævende for især autistiske børn, så er det muligt at vedholde, når legen er motiverende. På denne vis bliver leg naturligt til et læringsmiljø.

Vi betragter det enkelte barns motivation som katalysatoren i et læringsmiljø, hvor barnet kan få sociale erfaringer og reflektere over disse, således de opnår social læring. CollaboLearn bruger konstruktionslegen til at skabe et motiverende læringsmiljø. Lego er bare ét bud på et velfungerende konstruktionslegetøj, men vi kan også bruge andre slags materialer, f.eks. træklodser, modellervoks, tegninger, kuglebaner og digitale byggeklodser i f.eks. Minecraft.

Hvis børnene ikke er engagerede, må vi gøre læringsmiljøet mere motiverende og meningsfuldt for dem, og dertil er det vores opgave hele tiden at sikre, at legen foregår i zonen for nærmeste udvikling.

Ligesom en murer bygger sit stillads op i takt med, at murstenene lægges, kan børns læring stilladseres i takt med deres udvikling. Når man stilladserer social læring, handler det altså om at tilpasse rammerne, så børnenes udvikling understøttes. For at kunne tilpasse rammerne må den fagprofessionelle observere børnene i legen samt reflektere over deres udvikling. Nogle dage skal rammerne være store, andre dage mindre – det vigtigste er, at rammerne passer til barnets sociale dagsform, således de får lyst til at gentage processen. Derfor er legeaktiviteterne tilpasset en social legeskala, som kan bruges til at vurdere barnets dagsform og forudsætninger for at indgå i legen.

For at de nødvendige gentagelser ikke bliver kedelige, skaber vi benspænd og variationer i legen. På den måde kan vi fortsætte og gentage den sociale læring og lade børnene komme med idéer til nye opgaver og missioner.

Referencer

Bruner, J. S. (1972). Nature and uses of immaturity. American Psychologist, 27(8), 687–708. URL: https://doi.org/10.1037/h0033144

Fagbladet Folkeskolen (2022, november). Kuglebanen styrker både trivsel og læring.

Henriksen, C. (2022). Leg åbner porten til lighed. Asterisk: DPU’s Digitale Magasin. URL: https://dpu.au.dk/asterisk-dpus-digitale-magasin/asterisk-100/leg-aabner-porten-til-lighed

Lillard, A. S., Lerner, M. D., Hopkins, E. J., Dore, R. A., Smith, E. D., & Palmquist, C. M. (2013). The impact of pretend play on children’s development: A review of the evidence. Psychological Bulletin, 139(1), 1–34. URL: https://doi.org/10.1037/a0029321

Resnick, M. (2017). Kindergarten For Our Whole Lives. Youtube, Tedx Talks. URL: https://www.youtube.com/watch?v=IfvgVpQI56I

Robinson, Sir Ken (2010). Bring on the learning revolution! TED. URL: https://www.ted.com/talks/sir_ken_robinson_bring_on_the_learning_revolution/transcript

Sahlberg, P. & Doyle, B. (2019). Let the children play: How more play will save our schools and help children thrive. Oxford: Oxford University Press.

Sommer, D. (2020). LEG – en ny forståelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Serien: Professionernes begreber.

The Brain Architects (2022). Building Resilience Through Play [Podcast]. Center on the Developing Child, Harvard University. URL: https://developingchild.harvard.edu/resources/podcast-resilience-play/#podcast

The LEGO Foundation. Learning Through Play. URL: https://learningthroughplay.com/

Tønnesvang, J. & Hedegaard, N.B. (2015): Vitaliseringsmodellen – en introduktion. 2. udg. http://klim.dk/files/assets/Smagsproever_mm/Vitalisering03.pdf

Tønnesvang, J. & Hedegaard, N.B. (2015): Kvalificeret selvbestemmelse – en introduktion og vejledning. 2. udg. http://klim.dk/files/assets/Smagsproever_mm/Kvalificering03.pdf

Social læring er abstrakt og svær at begribe med ord. Selvom den sker i samspillet med andre, sker selve læringsprocessen indeni hver enkelt person. Vi ved fra forskningen, at den sociale læring understøttes og fordybes, når vi deler den med hinanden. Typisk deler vi vores tanker og refleksioner ved at sætte ord på dem, men det kan være svært for mange at sætte ord på noget så abstrakt som social læring.

Derfor har CollaboLearn-projektet udforsket måder at gøre vores læring synlig og håndgribelig ved hjælp af objekter, så det bliver lettere at dele tanker og refleksioner med hinanden.

Udforskningen har taget afsæt i den pædagogiske filosofi i den norditalienske by, Reggio Emilia, samt vores samarbejdspartnere ved Project Zero, Harvard Graduate School of Education. Sammen har disse fagfolk gennem forskning og praksis fundet ud af, at dyb læring kan stilladseres gennem dokumentation af læring ved at observere, indfange og dele processen gennem forskellige formater og materialer.

Disse indsigter har vi leget med og udforsket sammen med de autistiske børn og deres voksne og fundet frem til nogle konkrete måder, vi kan sætte autistiske børn i stand til at observere, indfange og dele deres læringsoplevelser med hinanden. Disse konkrete måder er bl.a. gennem læringsfigurer, hvor der faciliteres en objekt-medieret refleksion, hvor det abstrakte gøres synligt, konkret og håndgribeligt. Ved at dokumentere vores læring sammen med børnene gennem figurer, billedsprog, historier eller andre former for visualiseringer, kan vi dele vores fælles refleksion over de sociale erfaringer. 

Vi ser, hvordan sådanne refleksionsrutiner sætter de autistiske børn i stand til både at fastholde opmærksomheden samt begribe og reflektere over deres læring. Derudover sikrer vi, at børnene får ejerskab over læringen, fordi den udspringer af børnenes egne oplevede erfaringer. Disse to forhold gør det muligt for børnene at vende tilbage til centrale læringspointer igen og igen, hvilket, vi ved, er afgørende for autistiske børns læring. 

Den fagprofessionelle rolle er således ikke blot facilitator, men også dokumentarist, der sørger for, at vi får dokumenteret de opdagelser og erfaringer, som børnene gør sig undervejs, mens de samarbejder/leger. Det er ikke muligt at dokumentere alt, hvad der foregår i et læringsmiljø. Derfor kan man beslutte hvilke f.eks. specifikke læringspunkter, gruppen retter opmærksomheden imod, eller kun dokumentere det, der overraskede eller fyldte i rummet.

Referencer

BUPL (2022, november). Byg en følelse, og lad hænderne tale. Børn&Unge: 10/2022, s. 42-47.

Fagbladet Folkeskolen (2022, november). Læreren stilladserer elevernes refleksioner.

Fagbladet Folkeskolen (2022, november). Ny metode til legende læring hjælper elever med autisme ind i fællesskabet.

Krechevsky, M., Mardell, B., Rivard, M. & Wilson, D. (2013). Visible Learners: Promoting Reggio-Inspired Approaches in All Schools. John Wiley & Sons.

Project Zero & International School of Billund (ISB) (2018). Pedagogy of Play Toolbox. URL: https://isbillund.com/academics/pedagogy-of-play/