Galleri: Læringsfigurer

Bag hvert link gemmer der sig en fortælling om en læringsfigur, som andre børn og voksne har brugt til at reflektere over de sociale dynamikker i gruppen. De kan kopieres, remixes eller bruges som inspiration i arbejdet med at gøre vores læring håndgribelig med Refleksionsrutine #4: Læringsfigurer.

Basisfigurer: Hver figur handler om et helt basalt aspekt af samarbejde. Det er teamet i CollaboLearn, der har bygget disse figurer sammen med de første syv grupper af børn. Andre grupper har kaldt dem ‘basisfigurer’, og de kan være en hjælp til at komme i gang.

Figurer bygget af andre grupper: Disse figurer er bygget af andre grupper. Nogle er bygget af voksne, andre er bygget af børn, og de fleste er bygget i et samarbejde mellem børn og voksne. Nogle bruges igen og igen, mens andre er blevet brugt til at undersøge én specifik situation.

Mekaniske figurer: Disse figurer har indbygget klodser, som gør dem mekaniske, fx et tandhjul, en drejeplade eller en ‘svag’ klods (så figuren let falder fra hinanden). Nogle børn synes, at de mekaniske figurer er sjovere at bruge.