Synlig læring
Social læring er abstrakt og svær at begribe med ord. Selvom den sker i samspillet med andre, sker selve læringsprocessen indeni hver enkelt person. Vi kan understøtte og fordybe den sociale læring, når vi deler den med hinanden. Når vi gør vores læring synlig og håndgribelig ved hjælp af objekter, så undersøger og reflekterer vi sammen – og gør læringen lettere at tage med.
Hvordan?
Refleksionsrutinerne giver os mulighed for at reflektere sammen og dele noget abstrakt, f.eks. sociale eller følelsesmæssige oplevelser. Det gør de, fordi de synliggør den sociale læring gennem objekter.
Ved at mediere dialogen om den sociale læring gennem objekter kan vi indfange og dele centrale læringspointer. Og vi kan gøre det gennem brugen af metaforer og humor i objekterne. Objekterne giver os nemlig et fælles tredje, som vi alle kan se og være fælles om at forstå.