Samarbejde – Byg bro med forskellige materialer

I denne variation af ‘Byg Broer’ får børnene mulighed for at slippe deres kreativitet og ideer løs, når de skal bygge en bro med forskellige materialer.
Opgaven

Vi bygger sammen en bro med forskellige materialer, som alle indgår i broen. Formålet med aktiviteten er, at man løser udfordrende opgaver sammen, hvor vi alle er med.

Samarbejde – Byg broer Vi skaber en motiverende rammesætning for børnene.

Fremgangsmåde

Rammesætning

Forslag til introduktion

Vi skaber en motiverende rammesætning for børnene.

Vi kan fx sige: ”I dag bygger vi sammen en flot og stabil bro. Vi har hver en bunke forskellige byggematerialer. Vores opgave er at bygge en bro, hvor alle klodserne er med, og vi bygger kun med vores egne materialer. Der er mange måder at løse opgaven, og det bliver spændende at se, hvordan vi løser udfordringen.”

Tid

Legeaktiviteten kan tilpasses rammen af én lektion og varieres alt efter den tid, der er til rådighed, og børnenes dagsform.

Materialer

Vi skal bruge nogle byggematerialer velegnet til brobyggeri. Vi kan vælge én slags materiale, som børnene kan lide eller et mix, f.eks. af Lego, Kapla, Bakoba osv. Der laves en bunke til hver, som kun har én bestemt form eller type (f.eks. runde, flade, lange, smalle, specialklodser osv.).

Undervejs i legesessionen støder børnene på udfordringer og succeser, hvor vi kan stoppe op og hjælpe med at få øje på det, der er svært, eller det, der går godt. Det kan vi gøre på flere måder:

Refleksionsrutiner

Når vi får mulighed for at reflektere sammen med børnene over hvilke udfordringer eller opdagelser, der opstår undervejs, kan vi bruge en eller flere refleksionsrutiner. Det kan fx være en læringsfigur med en social strategi, som vi øver os på, en emoji, der beskriver den følelse, vi har lige nu, eller en rating af, hvor godt vi synes, det går med at bygge. På den måde kan en refleksionsrutine hjælpe med at vise og sætte ord på de oplevelser, som børnene får undervejs i legesessionen.

Faciliterende spørgsmål

Vi kan stille faciliterende spørgsmål undervejs til børnene, som de naturligt dukker op i byggeprocessen. På den måde faciliterer vi legesessionen, så vi fortsætte legen og samtidig lære noget af den. Fx:

  • Jeg kan se, at I er gået i stå med at bygge. Gad vide, hvordan vi kan fortsætte?
  • Hov, I er vidst stødt på en udfordring. Skal vi prøve at løse den sammen?
  • Prøv at lægge mærke til, hvad I gør lige nu. Er det mon en samarbejdsstrategi?
Show and Tell

Afslutningsvist i legesessionen giver vi en Show and Tell af vores byggeri, så vi får mulighed for at dele vores erfaringer, refleksioner og følelser om byggeprocessen.

Først fortæller vi om vores broer og processen med at bygge dem. Vi kan undervejs i fortællingen bruge refleksionsrutiner og reflekterende spørgsmål til at understøtte de opdagelser, der er blevet gjort. Fx:

  • Hvad gik godt?
  • Hvad var svært?
  • Er der noget, I vil gøre anderledes næste gang, vi skal bygge broer?
Print aktivitet