Refleksioner

Solo
Parallel
Spil
Samarbejde

Min sociale rygsæk

Med en konkret genstand som en rygsæk kan vi få et fysisk udgangspunkt for vores sociale refleksioner og vores fælles læring.

Hvordan?

I rygsækken kan vi placere vores fysiske læringsfigurer, emojis og ratings som vores genstande for læringen. Vi bruger rygsækken ved at stille spørgsmål såsom:

  • Hvad fandt vi i dag, som kan tilføjes vores rygsæk?
  • Hvilke redskaber fra rygsækken brugte vi i dag?
  • Hvilke redskaber brugte vi for at få samarbejdet til at gå godt/skidt?
  • Fandt vi det, vi søgte – eller fandt vi noget andet?
  • Hvad kan vi tage op af rygsækken næste gang?
Med en konkret genstand som en rygsæk kan vi få et fysisk udgangspunkt for vores sociale refleksioner og vores fælles læring.
Variation 1
Variation 2
Variation 3

Læringsfigurer

Hvordan?

Det kræver lidt øvelse at bruge læringsfigurerne, men når først vi har lært det, bliver rutinen en hjælpsom mulighed for fælles refleksion. Vi kan starte med at bruge figurer, som andre har bygget før til at komme i gang. Senere kan vi begynde at remixe gamle figurer og bygge vores egne nye figurer.

Vi kan bruge vores læringsfigurer igen og igen til at minde os om vores læring. Vi kan gemme dem og tage dem frem, når de bliver relevante igen. Vi kan bygge dem om, hvis de ændrer betydning for os. Og vi kan tage dem med os, så de kan hjælpe os med at overføre vores sociale læring til andre situationer.

Observer

Hvilke sociale dynamikker ser vi, når børnene leger?

Eksempler: Gode strategier (f.eks. stille spørgsmål, høre hinanden, bruge humor, hjælpe hinanden), frustration og uenigheder (f.eks. uenig om ideer, forskellige tempi, manglende regulering), problemløsning (f.eks. tune ind på andre, bruge mange ord, spørge en voksen, give op) eller stemningsskift (f.eks. fejre en succes, fjolleri, træthed).

Byg (eller find) en figur

Hvilken figur kan synliggøre den sociale dynamik?

Figuren må gerne forestille en fortælling om det, som sker. Den behøver ikke være flot eller ligne, bare den er meningsfuld for lige præcis os.

I starten kan det være en fordel, hvis den voksne har bygget et par figurer i forvejen. Først kan vi fortælle hinanden, hvordan vi forstår dem. Senere kan vi i fællesskab ombygge dem. Og måske får vi lyst til at bygge vores egne figurer.

Både børn og voksne kan tage initiativ til at bygge læringsfigurer, og vi kan bruge lige præcis de materialer, vi har lyst til.

Fortæl

Hvad forestiller figuren, og hvordan repræsenterer den det, der skete lige før?

Når vi deler vores fortællinger, forlænger og fordyber vi vores sociale refleksion. Forhåbentlig understøtter det vores læring, og måske kan vi endda overføre læringen til andre situationer.

Eksempler

Nedenunder findes eksempler på læringsfigurer, som andre børn og voksne har brugt til at reflektere over de sociale dynamikker i gruppen. De kan kopieres, remixes eller bruges som inspiration i arbejdet med at gøre vores læring håndgribelig.

Gearstangen

Gearstangen kan være en metafor for den energi, som børnene har under legeaktiviteten, eller det tempo, som legeaktiviteten foregår i. Nogle børn kører måske i et højt gear, mens andre kører i et lavt gear. Gearstangen kan synliggøre for børnene, at de skal forsøge at køre i samme gear ved enten at sætte farten op eller ned, eller børnene kan selv bruge figuren til at vise hvilket gear, de gerne vil køre i.

Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på - det er ofte nemmere at sætte et billede eller en metafor på. Og det kan vi gøre gennem konkrete figurer, der gør den sociale læring synlig.

Ordkanonen

Ordkanonen er skabt af voksne til at få børnene til at skyde med deres ord. Tag for eksempel fat i Ordkanonen, når det er svært for børnene at bruge deres ord. På denne måde minder man børnene om, at de ligesom en kanon kan skyde ord afsted mod de andre børn. Ordkanonen kan også bruges til at sigte mod de andre børn, som man gerne vil ramme med sine ord. Det dertilhørende net kan placeres hos det barn, som ordene skal ramme. Barnet kan tage fat i nettet for at vise, at man er klar til at fange den andens ord og lytte.

Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på - det er ofte nemmere at sætte et billede eller en metafor på. Og det kan vi gøre gennem konkrete figurer, der gør den sociale læring synlig.

Tålmodighed

Asbjørn er lidt ældre end de to andre børn ved bordet. Han har også været med til legeaktiviteterne flere gange end de andre to. Faktisk er han med, fordi han gerne vil hjælpe de to andre børn med at lære legeaktiviteterne at kende. Han elsker at være med, men er ved at blive lidt utålmodig. Legene er begyndt at blive kedelige for ham, fordi han hele tiden skal vente på de to andre. Da de når til refleksionsrunden bygger Asbjørn figuren. “Sådan, så har jeg bygget en figur for tålmodighed”, forklarer han. At vente på de andre er ligesom at stå på perronen og vente på toget. De tre farvede klodser på perronen repræsenterer de tre børn. Figuren kan bruges hver gang, det er svært at vente på de andre.

Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på - det er ofte nemmere at sætte et billede eller en metafor på. Og det kan vi gøre gennem konkrete figurer, der gør den sociale læring synlig.

Politisprog

Hvordan snakker en gangster, og hvordan snakker politiet? Politisprogsfiguren er skabt af en voksen, der synes, at børnene bandede for meget og var for kommanderende med hinanden. I stedet for at irettesætte og fortælle, hvad man ikke må, blev figuren skabt som en analogi til at vise, hvordan man taler pænt ligesom politiet. Den voksne forklarede figuren over for børnene således: “Hvad er det den gode politibetjent, han siger? Han siger “skal vi ikke lege det her?”, eller “skal vi ikke sige at?”, eller “vil du være med til at?”. Det er politibetjenten, der siger sådan. Men ved I, hvad røveren siger? Han siger, “giv mig det der!”, “stik mig det der!”, “jeg vil ha det der!”. Han snakker rigtig grimt. Så når I leger i dag, så prøv at lægge mærke til, om I taler som en politibetjent eller som en gangster. Okay?”

 

Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på - det er ofte nemmere at sætte et billede eller en metafor på. Og det kan vi gøre gennem konkrete figurer, der gør den sociale læring synlig.

Samarbejde

Samarbejdsfiguren er en af mange måder at fremstille samarbejde på for børnene. Selvom det er en simpel figur, kan den vise mange ting. F.eks. kan LEGO-mændene flyttes rundt på, så de afspejler børnenes sociale handlinger – måske har et barn vendt sig væk fra det fælles bord, hvor legeaktiviteten foregår, hvilket kan synliggøres over for børnene ved på samme vis at vende LEGO-manden om på figuren. På denne måde kan den voksne vise, hvad man observerede under legeaktiviteten, og hvad der er nødvendigt for et samarbejde. Figuren kan også vise, hvordan børnene tænker forskelligt og har forskellige egenskaber i gruppen, f.eks. de forskelligt farvede klodser på toppen af LEGO-mændenes hoveder, og at de alle bidrager med noget forskelligt til samarbejdet.

Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på - det er ofte nemmere at sætte et billede eller en metafor på. Og det kan vi gøre gennem konkrete figurer, der gør den sociale læring synlig.

Brillen

I et samarbejde er det vigtigt at holde øje med de andre. Brillerne kan minde børnene om at kigge på de andre, og om hvordan de har det, og samtidig hjælpe børnene med at fokusere på de andre én af gangen. Brillerne kan bruges til at øve at kigge på hinanden eller til en gang imellem at tjekke ind hos de andre og se, hvordan de har det. Brillerne er bare ét symbol på dét at holde øje med hinanden. Måske er andre figurer mere tiltalende for andre børn, f.eks. en kikkert eller en radar.

Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på - det er ofte nemmere at sætte et billede eller en metafor på. Og det kan vi gøre gennem konkrete figurer, der gør den sociale læring synlig.
Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på - det er ofte nemmere at sætte et billede eller en metafor på. Og det kan vi gøre gennem konkrete figurer, der gør den sociale læring synlig.
Variation 1
Variation 2
Variation 3

Emojis

Hvordan?

Alt efter vores erfaringsniveau i at registrere og tale om følelser, kan vi begynde et passende sted:

Min følelse: Hvilken emoji passer på mig lige nu? Måske har jeg lyst til at vælge flere emojis? Hvilken følelse fylder mest?

De andres følelse: Hvilke emojis har de andre i gruppen valgt? Kan jeg mon gætte det?

Gruppens følelse: Ud fra vores egne emojis, kan vi så sammen forbinde vores følelser og opdage, hvordan de hænger sammen?

Blandede følelser: Nogle gange har vi modsatrettede følelser på én gang. Kan vi sammen bygge et ‘følelsesmix’?

Sociale erfaringer er ofte knyttet til følelser. Vi kan hjælpe hinanden med at forstå hinanden ved at konkretisere vores følelser.
Sociale erfaringer er ofte knyttet til følelser. Vi kan hjælpe hinanden med at forstå hinanden ved at konkretisere vores følelser.
Sociale erfaringer er ofte knyttet til følelser. Vi kan hjælpe hinanden med at forstå hinanden ved at konkretisere vores følelser.
Sociale erfaringer er ofte knyttet til følelser. Vi kan hjælpe hinanden med at forstå hinanden ved at konkretisere vores følelser.
Variation 1
Variation 2
Variation 3

Avatars og ratings

Hvordan?

Vi begynder med at bygge vores personlige avatar som en repræsentation af os selv. Med den kan vi rate, hvordan vi føler, eller hvordan noget er gået ved at placere den på en skala. Ud fra det kan vi snakke om, hvorfor vores avatar blev placeret netop der.

Vi bruger ratingen til at sætte ord på de sociale dynamikker, samarbejdserfaringer, læringsmiljøet og konkrete mål, som vi er motiveret til at arbejde hen imod. Vi rater altså ikke på personlige egenskaber eller præstationer, men på vores gruppe som en social læringsgruppe. Derfor kan vi også designe forskellige slags skalaer, som vi kan rate på.

Hvad kan vi rate?

Læringsmiljøet: Vi placerer vores avatar på målskiven alt efter hvor tæt på eller langt fra, vi var på at opleve begejstring og glæde, da vi samarbejdede i dag.

Energi: Vi sætter vores avatar i grøn, gul eller rød zone alt efter, hvor udmattede vi nu er.

Samarbejdet: Vi placerer vores avatar et sted på dét, vi har bygget i dag. Vi vælger det sted, hvor vi hver især synes, at samarbejdet gik godt.

Læringsfigur: Vi placerer vores avatar ved den læringsfigur, vi synes, passer til dét, vi gjorde, da vi byggede i dag.

At bygge sin egen avatar kan gøre en rating mere legende og personlig. Vi bruger avataren og ratingen til at stille spørgsmål og til at sætte ord på vores oplevelser.
At bygge sin egen avatar kan gøre en rating mere legende og personlig. Vi bruger avataren og ratingen til at stille spørgsmål og til at sætte ord på vores oplevelser.
At bygge sin egen avatar kan gøre en rating mere legende og personlig. Vi bruger avataren og ratingen til at stille spørgsmål og til at sætte ord på vores oplevelser.
At bygge sin egen avatar kan gøre en rating mere legende og personlig. Vi bruger avataren og ratingen til at stille spørgsmål og til at sætte ord på vores oplevelser.
Variation 1
Variation 2
Variation 3

Rutine

Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på – det er ofte nemmere at sætte et billede eller et symbol på.

Social læring er abstrakt og svær at sætte ord på - det er ofte nemmere at sætte et billede eller et symbol på.
Variation 1
Variation 2
Variation 3